TNS

Kundeansvarlig til Media

Kantar Gallup udfordrer dig! Vi søger en kundeansvarlig til Media!

Kantar Gallup rådgiver mange af de største danske virksomheder om markeds-, kunde- og kommunikationsanalyser. Vi arbejder tæt sammen med vore kunder inden for bl.a. tv, radio, search & trykte medier og gennemfører spændende og udfordrende opgaver i samarbejde med nogle af Danmarks dygtigste analysemiljøer. Til Media afdelingen søger vi en udadvendt og resultatorienteret kundeansvarlig med 5-6 års erfaring.

Som kundeansvarlig hos Kantar Gallup vil du bl.a. få ansvar for at rådgive og servicere udvalgte eksisterende samt udvikle nye kunder, og du vil få ansvar for at gennemføre større analyseprojekter såvel i Danmark som i udlandet, herunder ligeledes udvikling af nye og eksisterende forretningsområder.

Vi forventer, at du har en faglig baggrund inden for markedsanalyse og rådgivning, flair for digitale medier, erfaring med salg og marketing, er udadvendt, resultatorienteret, og at du er en holdspiller. Din erhvervserfaring er formentlig fra et marketing job eller ansættelse i en analyse-, medie- eller konsulent virksomhed – og så har du naturligvis flair for tal.

Vil du vide mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte underdirektør Berit Puggaard på tlf. 39 27 27 27. Send din ansøgning mærket ”kundeansvarlig” pr. e-mail til hr@tns-gallup.dk, så vi har den senest fredag den 23. juni 2017. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt. Der indkaldes løbende til samtaler indtil den helt rigtige kundeansvarlige er fundet.

Kantar Gallup leverer markedsbaseret rådgivning. Som markedsledende analyse- og rådgivningsvirksomhed i Danmark, er vi forrest i udviklingen af avancerede analysemodeller, digitale løsninger, teknologier og ydelser, som omdanner information til beslutningsklar viden. Kantar Gallup har siden 1939 gennemført undersøgelser i Danmark og er i dag Danmarks største analyse- og rådgivningsvirksomhed med markante specialister, som dagligt hjælper vore kunder til at tage de helt rigtige markedsmæssige beslutninger. Kantar Gallup er en del af WPP/Kantar organisationen, som er repræsenteret i mere end 90 lande.