Specialdesignede mediaanalyser til danske medier og udgivere

TNS Gallup leverer ad hoc-analyser og strategisk rådgivning om og til alle former for medier. Bladhuse og andre mediaaktører er de hyppigste kunder, men Media Customs analyser og rådgivning kan også være værdiskabende for store og mellemstore virksomheder, myndigheder og organisationer, der er udgivere/publicister af materiale til kunder, medarbejdere og andre stakeholders.

De specialdesignede analyser giver konkret viden om alt fra struktur og dækning i forhold til specifikke målgruppers adfærd, loyalitet og distribution. Denne viden er samtidig afsæt for TNS Gallups rådgivning af vores kunder.

Analyserne tager ofte udgangspunkt i erfaringer og viden fra TNS Gallups store mediaundersøgelser, men er i alle tilfælde specielt designede til at svare på kundernes problemstillinger med fokus på muligheder for vækst.