Dansk Online Index

Dansk Online Index (DOI) er den officielle måling af danskernes brug af internettet via desktop, mobil og tablet. DOI giver et både overordnet og detaljeret billede af den samlede danske internettrafik og et unikt indblik i brugen af alle væsentlige internetsider i Danmark. TNS Gallup leverer Dansk Online Index på vegne af Danske Medier Research.

Indhold

Dansk Online Index består af fem dele

  1. Trafikdata – for deltagende udgivelser med tælletag implementeret
  2. Brugertal – for deltagende udgivelser med tælletag implementeret – baseret på paneldata og estimater
  3. Trafik- og brugerdata – for ikke deltagende udgivelser – baseret på selvrekrutteret panel
  4. Appdata – for deltagende udgivelser med tælletag implementeret
  5. Rapportering

Trafikdata

Grundlæggende for Dansk Online Indexs er en total trafiktælling af sidevisninger på de deltagende udgivelser. Denne del af Dansk Online Index skaber fundamentet for brugertallene som beskrevet nedenfor. For at være med i Dansk Online Indexs skal der implementeres et tælletag på alle sider. Implementeringen skal følge regelsættet for Dansk Online Indexs.

Rapportering af trafikdata

Rapportering af trafikdata er ikke automatisk en del af en tilslutningsaftale til Dansk Online Index, men skal tilkøbes særskilt.

Brugertal

Det vigtigste i Dansk Online Index er brugertallene, der fortæller hvor mange og hvem, der bruger de forskellige udgivelser. Fundamentet for brugertallene er et panel på 25.000+.

Panelet

Panelet er bygget på TNS Gallups access panel – kendt som Gallup Forum. Gallup Forum er rekrutteret og rekrutteres løbende fra en række forskellige repræsentative kilder. Panelet består af medlemmer fra 7 år og opefter. De 7-14 årige deltager ikke direkte, men gennem deres forældre.

Sådan måler vi

De medlemmer af Gallup Forum, der har givet tilladelse til at deres webtrafik monitoreres, får deres baggrundsoplysninger koblet sammen med deres trafikdata på tværs af benyttede devices (desktop, mobil og tablet)

Fra data til brugertal

Estimeringen af brugertal foregår forskelligt for månedstal og uge- og dagstal med månedstal som fundamentet for estimeringen af uge- og dagstal.