TNS Gallup hjælper både nationale og internationale leverandører af dagligvarer og andre virksomheder, der opererer i FMCG sektoren.

Med udgangspunkt i en forståelse for forbrugernes behov deres opfattelse af kategorier og varemærker og deres konkrete indkøbsmønster leverer vi viden til virksomheder, der opererer i FMCG sektoren, med fokus på at skabe vækst.

Forbrugernes ønsker og behov er mere individualiserede og omskiftelige end nogensinde før. Samtidig er udbuddet af produkter, der kan tilfredsstille det samme behov ganske stort - en kompleks og turbulent verden at navigere i for brand og shopper ansvarlige. 

Konkurrencen er intensiveret - også fra produktgrupper og kategorier, man ikke nødvendigvis opfatter som sine umiddelbare konkurrenter. Det er derfor nu vigtigere end nogensinde før, at forstå markedsstrukturen og konkurrencen på markedet – både på kategori- og brandniveau.

TNS Gallups FMCG team har erfaring med afdækning af alle typer af consumer og shopper problemstillinger. Uanset om der er tale om mindre lokale analyser eller større globale analyseprogrammer, leverer vi viden til at fastsætte konkrete og operationelle vækstinitiativer.

Vi samarbejder blandt andet med flere større danske virksomheder om at kortlægge forbrugernes ønsker og behov på de globale markeder. Når man markedsfører sine varemærker globalt skal arbejdet støttes af konkrete vækstmuligheder, der skal findes lokalt. 

Ved hjælp af vores positioneringsmodel NeedScope har vi fundet frem til hvordan globale varemærkers image kommer til udtryk emotionelt på tværs af kulturforskellene.